Kongelig Hofleverandør

Da Birger Christensen modtog udnævnelsen Kongelig Hofleverandør i  1961,  skrev det sig ind som en af de største mærkedage i vores lange historie. Vi er stolte af vores kongehus, og føler det som en stor ære, at vi i generationer har været leverandør til den kongelige familie.

Med udnævnelsen følger der forpligtelser såsom ordentlighed, troværdighed, kvalitet og godt håndværk. Det er i forvejen Birger Christensens kerneværdier. Så meget desto mere føles titlen som et cadeaux til vores virke.

Det danske monarki er verdens ældste og har altid haft international bevågenhed. Også når det gælder velklædthed. I 2012 blev kronprinsesse Mary atter udnævnt af Vanity Fair til at være blandt verdens 10 bedst klædte kvinder.